Projektelektriker til vores afdeling i Varde søges

Brænder du for at arbejde projektorienteret, og drømmer du om kolleger i verdensklasse? Så har vi måske jobbet til dig!

Vi søger en dygtig projektelektriker. Den daglige tilknytning vil være til vores afdeling i Varde, mens arbejdsdagen primært vil foregå på projektet.

Vores nye projektelektriker skal være med i alle projektets faser fra planlægning til udførsel, hvor de primære opgaver vil være bygningsinstallation, ABA og AVA. Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med disse, men det er ikke et krav. Vi skal nok lære dig det, du skal kunne! Stillingen er en fastansættelse, så når projektet er færdigt, har vi mange flere, du kan tage fat på!

 

Vi forestiller os, at du…

  • Er uddannet elektriker
  • Har erfaring med projektstyring og koordinering
  • Har erfaring med bygningsinstallation, ABA og AVA
  • Tænker selvstændigt og arbejder struktureret
  • Har en positiv tilgang til opgaver og kolleger
  • Er serviceminded og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser
  • Besidder et godt humør og trives i en uformel kultur
  • Har kørekort til bil (kategori B)
Ventilationsinstallation til ny produktionshal hos Flensted Food Group A/S | BR-EL A/S

Til gengæld tilbyder vi:

  • Sundhedsforsikring
  • Sommerfest og julefrokost
  • Telefon
  • Arbejdstøj
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Fri kaffe og kageglade kollegaer

Arbejdstid:
Arbejdstiden er som udgangspunkt:

  • Mandag-torsdag kl. 7.00-15.45
  • Fredag kl. 7.00-12.15

Arbejdssted:

Du vil blive tilknyttet vores afdeling i Varde, som ligger på Tømrervej 28, 6800 Varde, mens din daglige arbejdsgang vil foregå på projektet.

Om os

BR-EL A/S er en elektriker- og el-installationsvirksomhed beliggende i Ølgod, Varde og Grindsted. Vi består af en glad forsamling af omkring 35 medarbejdere fordelt på vores 3 lokationer. Vi er en virksomhed, hvor godt humør og god humor er en vigtig del af vores hverdag. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen, og at vores kunder kan mærke, at vi er glade for at komme på arbejde – det tror vi, er vejen til den bedste kundeservice!

Send din ansøgning
Kan du se dig selv i en uhøjtidelig men fagligt stolt virksomhed, hvor humor er en stor del af hverdagen, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til: bjorn@br-el.dk.

Vi ansætter løbende og med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad det er, der gør BR-EL til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte direktør Bjørn Rasmussen på tlf.: 27 59 68 08

Vi ser frem til at høre fra dig!

Projektelektriker til Varde-afdelingen søges