Vil du være med til at sprede varme midt i kulden, så bliv vores nye varmepumpemontør!
Trives du med frihed under ansvar, og elsker du den gode kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger!
Om os
BR-EL består af en glad forsamling af omkring 40 medarbejdere fordelt på vores lokationer i Ølgod, Varde og Grindsted. Vi er en virksomhed, hvor højt humør og god humor er en vigtig del af vores hverdag, og vi søger derfor en alsidig serviceelektriker, der har fagligheden i orden, og som ønsker at indgå i vores gode kollegaskab. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen, og at vores kunder kan mærke, at vi er glade for at komme på arbejde – det tror vi, er vejen til den bedste kundeservice!
Introduktion til stillingen
Som varmepumpemontør hos os vil du komme til at arbejde med montering og servicering af varmepumper hos private og erhverv. Hvis du er VE-varmepumpecertificeret med KMO er det en klar fordel, men ellers skal vi nok sørge for, at du bliver det! Det vigtigste for os er, at du brænder for varmepumper, og at du kunne tænke dig at specialisere dig inden for det.
Du vil få en selvstændig hverdag, hvor du typisk vil møde ind om morgen og få udleveret dine opgaver, hvorefter du kører ud til dine projekter. Det er derfor også vigtigt, at du forstår dig på den gode kundeservice, da du vil blive kundens primære kontaktperson. Der er tale om en stilling med gode udviklingsmuligheder!
Vi forventer at du:
- Har en elfaglig baggrund
- Har kendeservicegen udover det sædvanlige
- Har kørekort
- Har gåpåmod og godt humør
Til gengæld tilbyder vi – udover den faste løn:
- Sundhedsforsikring
- Sommerfest og julefrokost
- Firmabil
- Telefon
- Arbejdstøj og værktøj
- Mulighed for kurser og efteruddannelse
- Fri kaffe og kageglade kollegaer
Praktiske informationer
Du vil blive tilknyttet vores afdeling i enten Ølgod, Varde eller Grindsted afhængig af dine præferencer. Dine opgaver vil ligge i hele Ølgod- og Varde- Grindstedomegn, og du får selvfølgelig stillet firmabil til rådighed, så du nemt kan komme til og fra vores kunder.
Din arbejdstid er som udgangspunkt 7:00-15:45 man-tor og 7:00-12:15 fredag.
Send din ansøgning
Kan du se dig selv i en uhøjtidelig men fagligt stolt virksomhed, hvor humor er en stor del af hverdagen, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til: info@br-el.dk.
Vi ansætter løbende og med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Hvis du ønsker at høre mere om, hvad det er, der gør BR-EL til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte direktør Bjørn Rasmussen på tlf.: 27 59 68 08
Vi ser frem til at høre fra dig!
”BR-EL A/S er en del af TS-gruppen, som er Danmarks største landsdækkende kæde af el-installatører. TS-gruppen ejes af dens medlemmer, som udgøres af 41 elektriker- og el-installationsvirksomheder med mere end 1050 medarbejdere fordelt på 61 lokalt forankrede TS-centre spredt over hele landet.”