Controller med et højt servicegen søges

Bliver du motiveret af et arbejdsmiljø med dedikeret kollegaer, der har fokus på faglig stolthed, arbejdsglæde og et højt serviceniveau?

BR-EL A/S søger en medarbejder til vores administration med høj regnskabsteknisk faglighed.

Brænder du for en hverdag med mange forskellige administrative opgaver inden for, regnskabsopfølgning, fakturering, løn og sagsadministration samt kunde og ordremodtagelse? Så er dette lige jobbet for dig.

Vi har et stærkt fokus på at blive endnu skarpere til at kortlægge og analysere vores vigtigste nøgletal – både på sags- og forretningsniveau. Derfor får du en central rolle i organisationen, hvor du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og bidrager aktivt til samspillet mellem afdelinger og direktør.

Som administrativ medarbejder hos BR-EL A/S bliver du en del af en moderne arbejdsplads, som arbejder efter værdierne ordentlighed og troværdighed, høj faglighed og service overfor vores kunder samt godt købmandskab. Vi er et team med empati, ansvar, en god tone og socialt sammenhold blandt vores medarbejdere.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere følgende:

  • Generelt regnskabsansvar for BR-EL samt koncernforbundne virksomheder.
  • Månedsafslutninger, kvartalsbalancer mv.
  • Udarbejdelse af månedlig rapportering til virksomhedens ledelse
  • Klargøring af regnskab til revisor
  • Momsafregninger
  • Deltagelse i møder med bank og revisor
  • Daglig bogføring af kreditorfakturaer
  • Opfølgning af betalinger fra kunder, samt debitorstyring (rykkere)
  • Forberedelse af lønkørsel for timelønnede (14-dags lønnede) og funktionærer
  • Besvare kundehenvendelser på mail samt telefonpasning inden for hele virksomhedens arbejdsområde.
  • Oprettelse af indkomne ordrer.

Udover dit regnskabsansvar i BR-EL vil du også få en bred berøringsflade, hvor du løser opgaver på tværs af koncernens øvrige virksomheder.


Vi forventer at du:

  • Trives i en travl hverdag hvor der til tider er mange bolde i luften.
  • Sætter pris på samarbejde og har fokus på at hjælpe dine kollegaer og vores kunder.
  • Besidder stærke kommunikationsevner i forhold til at formidle budskaber på diplomatisk vis.
  • Er fleksibel og har fokus på højt serviceniveau.
  • Er struktureret og trives med at strukturere, optimere og planlægge.
  • Har god tekst og talforståelse.
  • Er superbruger af Microsoft Office pakken.
  • Har erfaring med regnskabsprogrammet E-Komplet (en fordel men ikke et krav).
  • Har relevant erfaring fra lignende stilling eller revisions-branchen.

 

Til gengæld tilbyder vi:

  • Sundhedsforsikring
  • Sommertur og julefrokost
  • Telefon
  • Arbejdstøj
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Fri kaffe og kageglade kollegaer

Arbejdstid:
Vi er åben for dialog om ønsker til arbejdstid, men forventer at kunne ramme et timetal omkring 30 timer pr. uge

Arbejdssted: Aftales nærmere

Om os

BR-EL A/S er en elektriker- og el-installationsvirksomhed beliggende i Ølgod, Varde og Grindsted. Vi består af en glad forsamling af omkring 35 medarbejdere fordelt på vores 3 lokationer. Vi er en virksomhed, hvor godt humør og god humor er en vigtig del af vores hverdag. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen, og at vores kunder kan mærke, at vi er glade for at komme på arbejde – det tror vi, er vejen til den bedste kundeservice!

 

Send din ansøgning
Kan du se dig selv i en uhøjtidelig men fagligt stolt virksomhed, hvor humor er en stor del af hverdagen, så tøv ikke med at sende din ansøgning og dit CV til: bjorn@br-el.dk.

Vi ansætter løbende og med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad det er, der gør BR-EL til en god arbejdsplads, så skal du være velkommen til at kontakte direktør Bjørn Rasmussen på tlf.: 27 59 68 08.

Vi ser frem til at høre fra dig!